Forfatter: Rudolf Steiner

Lukas-evangeliet - Lydbog 

10 foredrag holdt i Basel 15.-26. september 1909.

At bringe visdommen om kærligheden, det var bodhisattvaernes og Buddhas opgave; at bringe menneskeheden kærlighedens kraft, det var Kristi opgave.

Indhold: 
I foredragsrækken om Lukas-evangeliet udforsker Rudolf Steiner på baggrund af åndsvidenskaben, hvorledes Buddha og Kristus virker sammen, og hvorledes Kristuskraften kan virke i menneskesjælen, således at menneskesjælen igen kan lade denne kraft strømme ud. Og denne kraft er intet andet end kærlighedens impuls.
      Rudolf Steiner gør Lukas-evangeliet forståeligt – og beretter, hvordan dette skrift helt er gennemstrømmet af kærlighedens inspiration. Vi begynder at forstå, at evangeliet rummer det levende ord; at åbenbaringerne strømmer ned på Jorden fra de åndelige verdener og spejler sig ud fra menneskehjerterne som kærlighed og fred i det omfang, som menneskene udvikler sig til det, som Kristusprincippet i sandhed bringer til udfoldelse som den gode vilje.
      I foredragene anskueliggøres, at Lukas-evangeliet som inderste substans bærer kærlighedens og medlidenhedens virksomme kraft i sig. Desuden belyses forhistorien for den store Kristusbegivenhed – hvorledes impulser fra den buddhistiske verdensanskuelse strømmer ind i Lukas-evangeliet.

Oversat fra tysk af C. G. Gad.
Indlæst af Lisa Bratlann.
GA 114. Spilletid: 649 minutter.

ISBN: 9788788044942.
Vejl. pris: 100,- kr. 

Lydbogen kan lånes på ereolen.dk og købes på saxo.com, williamdam.dk og bog-ide.dk.